Fremvisning

Når du har opsagt dit lejemål, eller af anden grund skal flytte, skal du give adgang til, at interesserede lejere kan få fremvist lejemålet.

Vi henviser i denne forbindelse interesserede lejere til at kontakte dig telefonisk, så I indbyrdes kan aftale et tidspunkt for fremvisningen. Du er i denne forbindelse forpligtet til at besvare disse henvendelser samt træffe aftale med dem der henvender sig.

Du fastsætter selv tidspunktet for fremvisningerne, der dog som minimum skal finde sted mindst 2 timer hver anden hverdag, såfremt der er behov for det.

Er du fraflyttet lejemålet før tid og inden det er genudlejet, skal du fortsat fremvise lejemålet eller alternativt aflevere et sæt nøgler til vores kontor, så vi kan håndtere fremvisningerne. Dette gælder også, hvis du over en længere periode ikke er tilstede i lejemålet, fx pga. ferie – i disse tilfælde må du arrangere, at et familiemedlem eller lignende kan stå for fremvisningerne.