Fin 3-værelses lejlighed beliggende på Falstergade, 9000 Aalborg.
Lejemålet er til dig der gerne vil nyde alt hvad Aalborg har at byde på, men samtidig nyder roen, historien og de grønne områder, som dette gamle kvarter har i så rigt mål.
Lejemålet har første parket til Østre anlæg, en smuk, gammel park med sø, ænder og fine skulpturer.
Lejligheden er lys og rummelig med en fordelingsgang, to stuer en suite med hyggelig karnap, et værelse med udgang til dejlig altan, et fint køkken samt badeværelse.
Lejemålet er placeret tæt på butikker, caféer og lækre take-away-restauranter og har desuden let adgang til offentlige transportmuligheder.
Lejemålet overtages som beset.