Delevenlig 3-værelses lejlighed beliggende på Samsøgade, 9000 Aalborg.
I det dejlige Ø-gadekvarter med gode indkøbsmuligheder og adskillige spisesteder, finder du denne velindrettede lejlighed.
Afstanden til universitet, offentlig transport og byens hyggelige cafémiljø er kort, og lige om hjørnet ligger Østre Anlæg. Lejligheden er desuden beliggende i en god ejendom, og med fine parkeringsmuligheder lige udenfor døren.
Velkommen indenfor i en rummelig fordelingsgang. to gode værelser, et flot badeværelse, et fint køkken med opvaskemaskine samt en stor stue med plads til både spisebord og sofaarrangement. Lejligheden har et skønt lysindfald og en hyggelig udsigt udover Ø-gadekvarteret.
Til lejligheden hører et depotrum, fælles vaskeri samt cykelparkering.
Beboerne i Ø-gadekvateret repræsenterer en bred diversitet, og det er alt mellem studerende og pensionister, der bor i kvarteret. Det grænser op til Aalborg-forstaden Vejgaard på den ene side, Eternitområdet på den anden og midtbyen på den tredje.
Lejligheden overtages nymalet.