På Løkkegade i Aalborg centrum ligger denne unikke herskabslejlighed på 169 m2. Lejligheden er nyrenoveret, har højt til loftet og ny-slebne egetræsgulve. Fra lejlighedens entré er der adgang til to værelser, tre stuer (mulighed for at bruge en af dem som værelse), stort nyistandsat køkken samt badeværelse med stor bruseniche. Fra køkkenet er der direkte adgang til elevator.
Til lejligheden hører en ugeneret vestvendt altan, hvor der er rig mulighed for at nyde solen. Til ejendommen hører der desuden en stor fælles tagterrasse og et afgrænset grønt fællesareal.
En lejlighed, der skal opleves:
– 5-værelses lejlighed på 169 m2 (3 stuer og 2 værelser)
– Stort nyistandsat køkken med alt i hårde hvidevarer og gulvvarme
– Rummeligt badeværelse med stor bruseniche
– Vestvendt altan
– Fælles tagterrasse og afgrænset grønt fællesareal
– Elevator
– Mulighed for leje af to p-pladser og depotrum
– Husleje: 14.000 + 1.200 aconto (aconto dækker vand og varme)
– Klar til overtagelse 1. december 2024