Netværks-møde: Aalborg fra stor by til Storby: Fremtidens arbejdspladser
Det buldrer derudaf på mange fronter i Aalborg: Byggekranerne knejser mod horisonten, nye små innovative virksomheder bryder frem overalt, krydstogtskibe ved havnekajen, nye fancy restauranter slår dørene op, kulturlivet folder sig ud i alle sine facetter, på gaden høres alle sprog, studerende flokkes om at komme til på alle uddannelsesinstitutionerne.
Kun én ting kaster sin lange skygge ind over den hektiske aktivitet: Vi skaber for få jobs og har for mange ledige hænder. Det er spild af gode ressourcer, menneskelige såvel som økonomiske og det påvirker alle områder både erhvervslivet, detailhandelen, uddannelsesinstitutionerne og boligmassen.
Det store spørgsmål er – hvordan sikrer vi fremtidens arbejdspladser?
Hvad skal vi leve af om 25 år? Hvad er det for et erhvervs-, service- og handelsliv, som skal lægge grunden til velfærden, vores boligforhold og livskvalitet om 25 år i Aalborg?
Vi glæder os til at gentage successen fra 2019 og inviterer endnu engang til en spændende visionsdebat om Aalborgs fremtid.
Oplægsholdere bliver annonceret senere.
Kursussted: Comwel, Hotel Hvide Hus, Hobrovej, 9000 Aalborg
Tidspunkt: 3. november 2020, kl. 15.00-18.00.
Deltagelse er GRATIS. Begrænset deltagerantal.
Nærmære oplysninger om tilmelding annonceres i løbet af sommeren 2020.