Skøn 3-værelses lejlighed beliggende på Kastetvej i Aalborg.
Lejligheden ligger optimalt i henhold til offentlig transport samt indkøbsmuligheder. Derudover er der kort afstand til Aalborg Stadion, Aalborg Streetfood og Vestre Bådhavn m.m.
Når du træder ind af døren, bliver du mødt af en lys fordelingsgang med direkte adgang til de forskellige rum i lejemålet. I lejligheden finder du et køkken med god skabsplads og opvaskemaskine, et pænt badeværelse med separat brus, et godt værelse mod gården samt to smukke stuer en suite med franske døre og karnap.
Lejemålet overtages nymalet og med nybehandlede gulve.